ALLE GAVER OG SMYKKER BYTTES INDTIL D. 31/01/2020

Indkøbskurv

Du har 0 smykke(r) i kurven

Renseguide til forgyldte smykker

Jeg har samlet en guide med alle mine bedst tricks til, hvordan du bedst plejer og renser dine forgyldte sterling sølv smykker, så de holder sig fine og blanke i lang tid.

Har du sølv smykker, der ikke er forgyldt, som du gerne vil rense, kan du læse mine bedste tricks til, hvordan du plejer og renser dem i min renseguide til sølvsmykker lige her.

Hvorfor falmer mine forgyldte smykker?

Alle mine smykker er lavet af 100% sterling sølv, hvorefter de forgyldte smykker forgyldes med 18 karat. Alle smykker lavet af sterling sølv - også forgyldte sterling sølv smykker - har stemplet 925, så hvis du er i tvivl om materialet på de smykker, som du har derhjemme, kan du altid tjekke efter dette kvalitetsstempel.

Forgyldte smykker vil med tiden ved dagligt slid naturligt falme i farven og sølvfarven vil træde frem. En forgyldning ligger nemlig kun i overfladen af sterling sølvet. Derfor vil laget af forgyldningen med tiden bliver slidt, men jo bedre du passer på dem og plejer dem, des bedre vil forgyldningen holde.

Hvor længe holder forgyldningen på mit smykke?

Det er meget forskelligt, hvor længe en forgyldning holder. Det kommer an på forskellige faktorer som eksempelvis slitage. Jeg ser f.eks. ofte, at en ring slides mere end et par øreringe, da ringe ofte udsættes for flere slag og stød end øreringe.

PH-værdien i din hud og de produkter du bruger i din dagligdag, spiller også en rolle i forhold til, hvor hurtigt forgyldningen nedbrydes og det er derfor meget individuelt, hvor lang tid en forgyldning vil holde. Jeg anbefaler altid, at du tager cremer, parfumer osv. på som det første, og først når det er tørret ind, kan du tage dine smykker på.

Hvad gør jeg, hvis mit forgyldte smykke er falmet?

I tilfælde af at dit smykke falmer og mister sin forgyldning, kan det genforgyldes. Smykket er altså ikke ødelagt, bare fordi forgyldningen er slidt af.

Jeg tilbyder at genforgylde mine smykker igen imod en arbejdsgebyr, som typisk vil ligge mellem 150kr - 400kr alt afhængigt af smykket. Hvis du har et smykke, du gerne vil have genforgyldt kan du kontakte mig på info@camillebrinch.dk.

Sådan renser du bedst dine forgyldte smykker for snavs

Hvis dit forgyldte smykke har samlet snavs og skal renses, kan du prøve mit husholdnings-trick med opvaskemiddel.

Du skal bruge:

Fremgangsmåde:

  1. Hæld en smule opvaskemiddel og varmt vand i en skål
  2. Læg smykket ned og vent ca. 30 sekunder
  3. Børst lige så stille med den bløde tandbørste i cirkelbevægelser for at fjerne snavs
  4. Vask herefter smykket grundigt med rindende vand
  5. Tør smykket grundigt med en blød klud

5 nemme tips til at passe godt på dine forgyldte smykker

  1. Tag dine forgyldte smykker af når du vasker hænder, går i bad, sover og træner
  2. Opbevar dine forgyldte smykker i den medfølgende æske
  3. Læg aldrig dine forgyldte smykker i direkte sollys
  4. Undgå at lægge dine smykker i én stor bunke
  5. Tag creme, parfume osv. på først og lade det tørre ind før du tager dine smykker på

Jeg håber, at du kan bruge mine tips og tricks og at dit smykke bliver smukt og lækkert, så du igen kan få glæde af det. 

Vh. Camille

Handelsbetingelser

Accepter mine Handelsbetingelser for at gennemføre din ordre.

Afvis

Accepter